Vedtægter for SAKS
Paragraf 1
Det er selskabets formål via samarbejde mellem de deltagende
kirurger og deres afdelinger
- - at højne den sportstraumatologiske behandling
- - at udvikle og formidle endoskopisk behandling i
bevægeapparatet
- - at initiere, formidle og støtte sportstraumatologisk
forskning
- - at koordinere behandlingsprincipper og informationer
- - at formidle praktisk sportstraumatolgisk uddannelse
- - at danne basis for internationalt samarbejde
Paragraf 2
Stykke
1
Som ordinært medlem kan optags enhver ortopædkirurg eller læge
under ortopædkirurgisk uddannelse med særlig interesse for
sportstraumatologi.
Anmodning om optagelse kan fremsendes skriftligt til bestyrelsen
(sekretæren).
(e-mail med navn, adresse, arbejdssted, titel, e-mail og
telefon).
Bestyrelsen godkender optagelse i selskabet med simpelt
flertal.
Stykke
2
Som associerede medlemmer kan optages virksomheder med særlig
interesse for sportstraumatologi. Disse kan ikke have stemmeret i
selskabet. Associerede medlemmer har ret til at deltage i
selskabets arrangementer, kurser og lign. Anmodning om optagelse
fremsendes skriftligt til bestyrelsen. Bestyrelsen godkender
optagelse.
Stykke
3
Æresmedlemmer
kan efter bestyrelsens indstilling til general-forsamlingen optages
i selskabet
Paragraf 3
Selskabets
bestyrelse vælges på Generalforsamlingen og består af 5
ordinære medlemmer, 1 yngre læge under hoveduddannelse til
speciallæge i ortopædkirurgi med særlig interesse for artroskopisk
kirurgi og 1 suppleant. Bestyrelsen konstituerer sig med formand,
sekretær og kasserer. Valgperioden er 2 år med mulighed for genvalg
2 gange til i alt 6 år. Suppleanten er på valg hvert år. Yngre læge
repræsentanten er på valg hvert år og skal på valgtidspunktet være
yngre læge, men ikke nødvendigvis i hele valgperioden
Paragraf 4
Det påhviler bestyrelsen, at planlægge mindst 2 årlige faglige
møder. Bestyrelsen har mandat til at beslutte indhold af disse
møder. Det tilstræbes at disse møder afholdes i relation til Dansk
Ortopædisk Selskabs efterårsmøde samt Dansk Idrætsmedicinsk
Selskabs årsmøde om foråret.
Paragraf 5
Stykke
1
Der afholdes ordinær generalforsamling hvert år med
følgende dagsorden:
- Valg af dirigent
- Fremlæggelse og godkendelse af bestyrelsens beretning
- Fremlæggelse og godkendelse af revideret regnskab
- Vedtagelse af kontingent
- Optagelse af nye medlemmer
- Valg af bestyrelsesmedlemmer
- Valg af 1 revisorer hvert 2.år med mulighed for genvalg
- Indkomne forslag
- Eventuelt
Stykke
2
Ordinær og ekstraordinær generalforsamling annonceres på
hjemmesiden og indkaldes per mail med dagsorden senest 3 uger før
mødet
Stykke
3
Forslag som ønskes forelagt generalforsamlingen skal stiles til
formanden skriftligt senest 14 dage før mødet.
Stykke
4
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen eller
gennem denne på forlangende af mindst 10 ordinære medlemmer.
Paragraf 6
Stykke
1
Bestyrelsen har mandat til at varetage selskabets økonomiske
interesser
Stykke
2
Selskabets medlemmer hæfter ikke personligt for selskabets
økonomiske forpligtigelser.
Stykke
3
Kontingent besluttes ved generalforsamling på grundlag
af kvalificeret budget. (Aktuelt 300,- kr. pr år
(2008), første gang betales i forbindelse med næste ordinære
opkrævning)
Stykke
4
Hvis et medlem har mere end 1 års restance betragtes medlemskabet
for ophørt.
Stykke
5
Bestyrelsen bemyndiges til at fastsætte kontingent for associerede
medlemmer.
Stykke 6
Rejser, som bestyrelsesmedlemmer og udvalgsmedlemmer foretager på
Selskabets vegne, betales efter DadL's regler.
Paragraf 7
Forslag til lovændringer skal forelægges generalforsamlingen og
kræver 2/3 majoritet. Andre sager afgøres ved simpelt flertal.
Paragraf 8
Bestyrelsen har ansvar for at der arrangeres færdighedskurser
eventuelt i samarbejde med DOS, DIMS eller andre
specialselskaber.
Paragraf 9
Selskabet kan opløses ved skriftligt afstemning blandt samtlige
ordinære medlemmer og kun med 2/3 majoritet af afgivne stemmer for
opløsning.
Paragraf 10
Ved opløsning af selskabet skal eventuel formue overflyttes til
et fond administreret af Dansk Ortopædisk Selskab til uddeling
efter ansøgning. Midlerne kan alene anvendes i overensstemmelse med
DSS's formålsparagraf.